PFAS i drikkevandet? Fjern op til 99% PFAS med Aqua Peak 190

Waternordic – Rent vand til dit hjem

Waternordic leverer avancerede vandfiltreringssystemer baseret på omvendt osmose teknologi. Vores mål er at sikre, at danske husstande får rent og sikkert drikkevand uden pesticider, tungmetaller, PFAS, mikroplast og andre skadelige stoffer.

Selvom dansk postevand opfylder de officielle krav, indeholder det ofte mange urenheder med et højt PPM-niveau (parts per million). Vores filtre reducerer dette til under 30 PPM, så du får sundere og renere vand.

No 1

Alt om PFAS: Kemien, der modstår ekstrem varme, frost og vand

PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en stor gruppe på over 10.000 forskellige menneskeskabte kemikalier.

De findes ikke i den vilde natur, men er skabt i laboratorier.

Den kemiske opbygning

Selve kernen i PFAS er en kæde af carbonatomer (kulstof), som er fuldstændig pakket ind i fluoratomer.

Inden for kemien er bindingen mellem carbon og fluor en af de absolut stærkeste, der overhovedet findes. Fluoratomerne fungerer som et uigennemtrængeligt skjold omkring carbonkæden.

Hvorfor de er så modstandsdygtige

Dette kemiske “skjold” giver PFAS-stofferne nogle helt unikke superkræfter:

- Ekstremt afvisende: De afskyr både vand, fedt, olie, snavs og saltvand.
- Tåler alt: De tager ikke skade af hverken ekstrem varme, hård frost eller UV-stråler fra solen.
- “Evighedskemikalier”: Fordi bindingerne er så stærke, kan hverken bakterier, sollys, vind eller vejr bryde dem ned. Når de først er udledt, ophober de sig i miljøet, i dyr og i mennesker i generationer.

Her får du den mest omfattende guide til de 50 PFAS-forbindelser, der truer det danske grundvand

hvordan de danske vandværker kæmper en indædt kamp for at rense dem ud, og hvad sandheden egentlig er om PFAS i den grønne energi.

Faktaboks: De officielle grænseværdier for PFAS i Danmark

For at beskytte folkesundheden har de danske myndigheder indført nogle af verdens strengeste krav til drikkevand. Grænseværdierne måles i nanogram pr. liter (ng/l) – hvilket svarer til en milliardtedel gram pr. liter.

PFAS-4 (Summen af PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS): Højest 2 ng/l. Det er denne grænseværdi, som oftest skaber overskrifter, når vandværker må lukke boringer.
PFAS-20 (De tyve mest gængse PFAS-forbindelser): Højest 100 ng/l.
TFA (Trifluoroacetic acid): Miljøstyrelsen har fastsat en vejledende sundhedsmæssig kvalitetskriterieværdi på 9000 ng/l (9 µg/l) for dette ultrakorte stof, da det optræder i meget store mængder i grundvandet sammenlignet med de andre typer.

Listen over de 50 PFAS-stoffer i det danske grundvand

Miljøstyrelsen og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) overvåger og tester løbende grundvandet. Stofferne opdeles efter deres kemiske kædelængde og struktur, hvilket afgør, hvor hurtigt de bevæger sig ned gennem jorden.

1. Ultrashort-chain PFAS (Ekstremt mobile)

Disse ultrakorte molekyler binder sig stort set ikke til jordpartikler. De suser igennem jorden med ekspresfart.

TFA (Trifluoroacetic acid) – Det absolut hyppigste fund i dansk grundvand, som blandt andet stammer fra nedbrudte pesticider og kølemidler.
PFBA (Perfluorobutanoic acid) – Bruges ofte i industrien og spredes let i vandmiljøet.
PFBS (Perfluorobutanesulfonic acid) – En kortvarig erstatning for ældre PFAS-typer, som har vist sig at være ekstremt mobil.
TFMS (Trifluoromethane sulfonic acid) – Fundet i forbindelse med brandskum og industrielle udslip.

2. Perfluoroalkyl carboxylsyrer (PFCA)

PFPeA (Perfluoropentanoic acid)
PFHxA (Perfluorohexanoic acid)
PFHpA (Perfluoroheptanoic acid)
PFOA (Perfluorooctanoic acid) – Historisk set en af de mest anvendte og mest skadelige PFAS-forbindelser, som i dag er strengt reguleret.
PFNA (Perfluorononanesulfonic acid)
PFDA (Perfluorodecanoic acid)
PFUnDA (Perfluoroundecanoic acid)
PFDoDA (Perfluorododecanoic acid)
PFTrDA (Perfluorotridecanoic acid)
PFTeDA (Perfluorotetradecanoic acid)
PFHxDA (Perfluorohexadecanoic acid)
PFODA (Perfluorooctadecanoic acid)

3. Perfluoroalkyl sulfonsyrer (PFSA)

PFPeS (Perfluoropentanesulfonic acid)
PFHxS (Perfluorohexanesulfonic acid) – Optræder ofte sammen med PFOS og bevæger sig hurtigt i vandbårne miljøer.
PFHpS (Perfluoroheptanesulfonic acid)
PFOS (Perfluorooctanesulfonic acid) – Den mest berygtede PFAS-gift, kendt fra historisk brug af brandskum på brandskoler og flyvepladser.
PFNS (Perfluorononanesulfonic acid)
PFDS (Perfluorodecanesulfonic acid)
PFUnDS (Perfluoroundecanesulfonic acid)
PFDoDS (Perfluorododecanesulfonic acid)
PFTrDS (Perfluorotridecanesulfonic acid)

4. Fluorotelomer sulfonater (FTSA)

Disse bruges som moderne alternativer, men omdannes (nedbrydes) over tid til de mere stabile og farlige PFAS-syrer i jordbunden.

4:2 FTS (4:2 Fluorotelomer sulfonic acid)
6:2 FTS (6:2 Fluorotelomer sulfonic acid)
8:2 FTS (8:2 Fluorotelomer sulfonic acid)
10:2 FTS (10:2 Fluorotelomer sulfonic acid)

5. Forstadier (Precursors)

Stoffer, der i sig selv ikke altid måles direkte som frie syrer, men som omdannes til mobile PFAS-forbindelser, når they reagerer med ilt og bakterier i jorden.

FOSA / PFOSA (Perfluorooctane sulfonamide)
N-MeFOSA (N-methylperfluorooctane sulfonamide)
N-EtFOSA (N-ethylperfluorooctane sulfonamide)
N-MeFOSAA (N-methylperfluorooctane sulfonamidoacetic acid)
N-EtFOSAA (N-ethylperfluorooctane sulfonamidoacetic acid)
N-MeFOSE (N-methylperfluorooctane sulfonamidoethanol)
N-EtFOSE (N-ethylperfluorooctane sulfonamidoethanol)

6. Ether-PFAS (Nyere generation af kemikalier)

Industrien introducerede disse som “sikre” alternativer til Teflon-produktion. Desværre viser forskningen, at de er præcis lige så mobile og uforgængelige i naturen.

GenX / HFPO-DA (Hexafluoropropylene oxide dimer acid)
ADONA (Ammonium 4,8-dioxa-3H-perfluorononanoate)
C6O4 (Perfluoro{acetic acid, 2-phosphono-, 1,2-diethyl ester})
EEA (Perfluoro-2-ethoxypropanoic acid)
PFECA (Perfluoroalkyl ether carboxylic acids)

7. PFAS-pesticider (Landbrugets syndere)

Miljøstyrelsen har indført forbud mod en lang række sprøjtemidler, fordi deres aktivstoffer indeholder PFAS-forbindelser, som over tid omdannes til det mobile TFA i grundvandet [nyheder, drikkevandsreserver].

Fluazinam
Fluopyram
Diflufenican
Mefentrifluconazol
Tau-fluvalinat
Flonicamid
Triflumizol
Penoxsulam
Cyhalofop-butyl

Hvordan filtrerer de danske vandværker PFAS fra?

Det danske drikkevandsprincip bygger historisk på, at grundvandet er så rent, at det blot skal iltes og filtreres for jern og mangan, før det sendes ud til forbrugerne. PFAS har ændret denne virkelighed radikalt.

Når et vandværk måler PFAS over grænseværdien, tages der avancerede metoder i brug for at rense vandet:

Aktivt kul (Granuleret aktivt kul – GAC)

Dette er den mest udbredte metode i Danmark lige nu. Vandet ledes igennem store filtre fyldt med aktivt kul, hvor PFAS-molekylerne sætter sig fast (adsorberes) på kullets overflade.

Udfordringen: Kulfiltrene virker rigtig godt på de langkædede PFAS-stoffer (som PFOS og PFOA), men de kortkædede og ultrakorte stoffer (som TFA) smutter hurtigt igennem. Filtrene skal derfor udskiftes hyppigt, hvilket er meget dyrt.

Ionbytning (Anion Exchange – IX)

Her bruges en særlig plastharpiks (resin), som tiltrækker de negativt ladede PFAS-molekyler. Metoden har en højere kapacitet end aktivt kul og fanger i nogle tilfælde de kortkædede PFAS-forbindelser bedre.

Udfordringen: Det er en dyrere teknologi i etablering, og materialet skal efterfølgende destrueres ved ekstremt høje temperaturer (over 1000 °C) for at bryde de stærke kemiske bindinger.

Membranteknologi (Omvendt osmose – RO)

Læs om Omvendt osmose her

Dette er den mest effektive metode til at fange stort set alle typer PFAS – herunder de ultrakorte som TFA. Vandet presses under højt tryk igennem en membran med så små huller, at kun vandmolekyler kan passere.

Udfordringen: Omvendt osmose fjerner alt fra vandet, også de sunde og nødvendige mineraler som kalk og magnesium, som efterfølgende skal tilsættes kunstigt igen. Derudover efterlader det et koncentreret restprodukt af PFAS-gift, som skal bortskaffes.

Myter og sandheder

PFAS i den grønne energiomstilling:

I takt med at debatten om PFAS raser, er der opstået en række dramatiske påstande om, at den grønne energiomstilling – særligt vindmøller og solceller – skulle være enorme kilder til PFAS-forurening i vores natur. Men hvad viser de egentlige undersøgelser og rapporter, når vi går rygterne i sømmene?

Myte 1: Vindmøllevinger spreder tonsvis af PFAS

Der florerer rygtebølger om, at store vindmøller fra producenter som Vestas eller Siemens Energy skulle indeholde op mod et ton PFAS pr. vinge, som slides af i naturen [Vestas]. Dette er en markant misforståelse af vingernes opbygning [Vestas].

Vindmøllevinger består primært af glasfiber, kulfiber og epoxy [Vestas]. PFAS anvendes kun i meget små mængder (under 50 gram om året pr. vinge) i specielle overfladebelægninger, der beskytter mod slitage fra regn og saltvand. Brancheanalyser fra organisationer som ChemSec dokumenterer desuden, at producenterne i dag er langt fremme med at udfase disse stoffer til fordel for helt fluorfrie alternativer [chemsec.org].

Myte 2: Tysk jagtforbud på vildsvin nær vindmøller

En anden udbredt påstand er, at Tyskland har indført en lov, der forbyder at skyde eller spise vildsvin inden for en radius af 5 kilometer fra en vindmølle på grund af tårnhøje PFAS-koncentrationer.

Virkeligheden er, at det tyske miljøministerium og forskningsinstitutioner som The James Hutton Institute har udstedt generelle advarsler mod at spise leveren fra vildsvin i visse områder [MKUEM, James Hutton Institute]. Vildsvin graver dybt i jorden efter føde og opsamler derved historisk PFAS-forurening i deres organer fra gamle brandskoler, flyvepladser og industriaffald [MKUEM, James Hutton Institute]. Myndighederne afviser, at denne forurening stammer fra de lokale vindmøller.

Myte 3: Solcelleparker ødelægger landbrugsjord i 20 år

Rygter hævder ligeledes, at jordarealer, der har huset en solcellepark i 20 år, efterfølgende bliver erklæret uegnede til dyrkning af fødevarer eller foder i årtier på grund af udvasket PFAS.

Dette blev endegyldigt afvist i en stor undersøgelse foretaget af den danske Miljøstyrelse [Miljøstyrelsen]. Rapporten slog fast, at der under normal drift ikke sker nogen udvaskning af PFAS-stoffer fra solcellepaneler til jorden [Miljøstyrelsen].

Både Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen understreger, at dyr trygt kan græsse mellem solcellerne, og at jorden bevarer sin fulde kvalitet til fremtidigt landbrug [Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen].

Links og officielle kildehenvisninger til artiklen:

Udfasning af PFAS i industrien: ChemSec – Myter om PFAS-forbud
Undersøgelse af vildsvin og PFAS i Europa: The James Hutton Institute – Wild Boar PFAS Study
Miljøstyrelsens rapport om solceller: Miljøstyrelsen – Vurdering af udvaskning fra solcellepaneler

Her er en liste med 50 almindelige genstande og produkter, opdelt efter hvor du typisk finder dem i hverdagen:

I køkkenet

- Køleskab – Opbevarer madvarer koldt.
- Ovn – Bruges til madlavning og bagning.
- Mikrobølgeovn – Opvarmer mad hurtigt.
- Opvaskemaskine – Vasker tallerkener og bestik.
- Vandhane – Leverer rindende vand.
- Kaffemaskine – Brygger morgenkaffe.
- Brødrister – Rister brød.
- Elkedel – Koger vand til te.
- Blender – Laver smoothies og supper.
- Gryde – Bruges til at koge mad.
- Pande – Bruges til at stege mad.
- Kniv – Skærer ingredienser ud.
- Skærebræt – Underlag til udskæring.
- Tallerken – Serveringsunderlag til måltider.
- Bestik – Kniv, gaffel og ske.
- Glas – Beholder til drikkevarer.
- Skraldespand – Opsamler køkkenaffald.

I stuen

- Sofagruppe – Siddepladser til afslapning.
- Sofabord – Overflade til kopper og fjernbetjeninger.
- Fjernsyn – Viser film og serier.
- Fjernbetjening – Styrer elektroniske apparater.
- Reol – Opbevarer bøger og pynteting.
- Lampe – Giver belysning i rummet.
- Gulvtæppe – Gør gulvet blødt og lunt.
- Pude – Giver komfort i sofaen.
- Plakat – Dekoration til væggene.
- Højttaler – Afspiller musik og lyd.

I badeværelset

- Håndvask – Bruges til håndvask og tandbørstning.
- Toilet – Sanitet til toiletbesøg.
- Bruser – Bruges til personlig hygiejne.
- Spejl – Viser dit spejlbillede.
- Håndklæde – Tørrer kroppen efter bad.
- Tandbørste – Renser tænderne.
- Tandpasta – Sæbe til tandbørstning.
- Sæbe – Renser hænder og krop.
- Shampoo – Vasker håret rent.
- Hårtørrer – Tørrer vådt hår.
- Vaskemaskine – Vasker beskidt tøj.

I soveværelset

- Seng – Møbel til at sove i.
- Madras – Blødt underlag i sengen.
- Dyne – Holder dig varm om natten.
- Hovedpude – Støtter hovedet under søvn.
- Sengelampe – Læselys ved sengen.
- Vækkeur – Hæver dig om morgenen.
- Klædeskab – Opbevarer tøj og sko.
- Bøjle – Holder tøjet glat i skabet.

I entréen og tasken

- Støvsuger – Suger støv op fra gulvet.
- Nøgler – Låser døre og bil op.
- Mobiltelefon – Bruges til kommunikation og internet.
- Computer – Bruges til arbejde og underholdning.

Miljøstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS)

tester løbende for specifikke PFAS-forbindelser i grundvandet, herunder de officielle pakker kendt som "PFAS-4" og "PFAS-24". Da stofferne er ekstremt mobile, vaskes de ud med regnvandet og siver direkte ned i vores drikkevandsreserver.

PFAS